Så kast mig da ud,
gennem sølvglimmerskyer,
i det kærlighedsløse rum
Skyd min kapsel ud
I den Støjløse afgrund
Intet er ændret; verden er min
Den er med mig,
Og vi ejer hinanden
Lad mig svæve i tomhed,
I sorthed, i farve,
Med det tyndeste glas mellem Roen og mig
Lad Støj komme fra livet,
Fra verden, fra tiden;
Altsammen mig, altsammen mit
Og jeg dør alene,
Trækker tiden i graven
Så langt fra jorden, langt fra alle stjerner
Med det videste syn
vi endnu har haft
Med den største verden,
den fineste Støj
Så tæt på livet, i lufttomt rum
hurulazek 