Jeg tænker somme tider på logik. Spekulerer på hvad det er. Hvad logik som koncept skal betyde. Hvor det kan og ikke kan anvendes. Hvor det kommer fra.
Er logik i virkeligheden bare et fancy ord for årsagssammenhæng? I hvilke sammen hænge bruger man ellers logik? Er det grundlæggende koncept ikke bare ‘Fordi A eksisterer, er det kun logisk at B må være til’?
Eksempelvis; hvis der er honning må der også være bier.
Jeg er i oprigtig tvivl om hvad logik er, andet end det.
Her må jeg erklærer mig enig med Hume, når han siger at de årsagssammenhænge vi ser, kun er produkter af vores forestillinger om hvordan ting hænger sammen, baseret på de vaner vi har. Altså; ‘alle tidligere gange jeg har set honning. er det blevet produceret af bier, derfor må denne specifikke honning ligeledes være det. Alt andet er umuligt.’ Kunne man sige.
Der er skrevet bøger i flere århundreder om hvorfor det ikke er tilfældet at A nødvendigvis må føre til B. For at komme med et banalt eksempel, er det ikke usandsynligt at syntetisk honning kunne blive produceret, således at bier ikke var involveret.
Men er dette logik? Den logik jeg taler om her, er jo kun den der ses ud fra et individs synspunkt. Det vil sige, en person tvinger sin egen logik ned over verden.
Her ville logikere måske være uenig med mig, og påstå at logik er en ting der eksisterer uafhængigt af vores opfattelse af den, og sandsynligvis lukke et eller andet bavl ud om at ‘verden ville også fungere logisk, helt ned i sine grundlæggende bestanddele, hvis ikke mennesker var der til at observere den’.
Ja ok, fair nok, det kan sgu da godt være at verden ville eksisterer og operere på én eller anden måde, selv hvis mennesker ikke eksisterede. Men det er ikke det vi skal tale om. Vi skal tale om den arrogance der (selvfølgelig antaget totalt på deres præmisser at logikken er der i forvejen) ligger i at forestille sig at man som menneske kan gennemskue og forstå denne såkaldte ‘universelle logik’ kun baseret på de utilstrækkelige observationer man gør sig af sin omverden. I sidste ende er vi fanget med vores egne idéer om hvordan og hvorledes.
Dette er et af de mest åbenlyse problemer med logik. Der er ingen der ved hvad det er, eller hvordan det adskiller sig fra individuelle forestillinger om årsagssammenhænge.
Dette gør det især spøjst at læse science-fiction bøger, eller se film, hvori det om en robot påstås at den handler ‘totalt logisk’. Den må lige meget hvad handle subjektivt, da den er blevet designet af et individ, og da dette individ har bestemt hvad logik er for denne robot. Det er blot ikke robottens egen subjektivitet den handler på, men dens skabers. Et sidespring.
Næste store problem med logik opstår når man så prøver at bygge systemer op omkring det. Som allerede vist, er logik som koncept i bedste tilfælde fejlfuldt. Men lad os nu, idealistisk og nærmest idiotisk, antage at logik som et koncept eksisterede. Det vil sige, at man baserede på nogle observationer kunne lave nøgterne, følelsesfrie og objektive vurderinger af en situation, samt hvilke fremgangsmåder der var de bedst mulige. Her kommer logikkens ultimative downfall. Det er nemlig ikke i noget som helst ordentligt menneskes interesse at have noget som helst samfund, nogen som helst ideologi, eller nogen som helst handlingsplan baseret udelukkende på logik.
Logik kan, for eksempel, på ingen måde finde et problem i dyremishandling.
Hvad er det såkaldt logiske argument mod dyremishandling?
Lige meget hvad, vil logikken være baseret på et tomrum af ikke-logik.
For eksempel kunne man sige ‘Det er dårligt når dyr lider, derfor er det kun logisk at dyremishandling er en skidt ting’. En sådan dom må nødvendigvis være baseret på denne ikke-logisk funderede påstand at det er uønskeligt at dyr lider. På ingen måde kan dette 100% logisk argumenteres for. Når man dykker dybere og dybere ned i systemet, vil der lige meget hvad være et element der har en ikke-logisk kerne.
Jeg udfordrer hvem som helst til at fremlægge for mig en etik baseret udelukkende på logik, hvori mennesker og dyr skal behandles respektfuldt og med minimal last.
De eneste udgaver af en sådan etik jeg kan finde på, er langt ude science-fiction scenarier hvor alverdens antagelser er på spil.
Derfor påstår jeg, at enhver ønskelig, menneskelig tankegang, må være baseret på ikke-logik. Fuldt og fast på god gammeldags menneskelig ikke-logik. Den slags man ser hos Rabelais, næsten, hvor det han kalder logik og fornuft, er totalt gennemsyret af subjektive domme og forestillinger.
Her den anden dag blev jeg eksempelvis dybt chokeret, da en meget populær kommentar på en Youtube-video, totalt uden omsvøb, argumenterede for at det eneste logiske var at genindføre en racerenhedsdoktrin. Det værste af det hele var, at denne kommentar fandtes på en video der fordømte lige netop eugenik.
Så det jeg siger er; UD med logikken i diskussionen om etik! Etik er en ting for sig, måske det sværeste filosofiske spørgsmål overhovedet. Til dags dato er jeg endnu ikke stødt på et etisk system der ikke havde en eller anden overvejende ulempe. Dette kan måske ses som et tegn på, at etik ikke egner sig til systemtænkning. Præcis som logik ikke gør det.
hurulazek 