Først og fremmest er jeg enig med dit indlæg. Vi er efterhånden også stærkt ramt af radiusattituderne. Logik hører bedst hjemme i matematikken, hvor den giver mening at bruge, da man har opfundet konkret betydende tegn, som i deres definition giver mening at benytte som sande eller falske i forbindelse med hinanden. Så snart at man prøve at slutte logisk om et empirisk udsagn, da er man allerede tabt af sprogets natur og nu, ud fra dit indlæg, burde man heller ikke prøve.
Jeg syntes det mest interessante i oplægget var delen om universel logik. For min forståelse af logik er som et biologisk biprodukt.Det er i bund og grund spøjst, at naturvidenskaben peger mod en næsten platonisk idé som grundlag for dens tankeudbredelse. Du skriver at det er arrogant at bruge logikken til at gennemskue omverdenen mht. at koble hjernen op på en universel logik, som ligesom tænker det hele for os. Det er jeg stort set enig i. Men det jeg vil tale om her et logik som grobund for rationalet.
Antag at du skal bestemme næste sted Danmark skal bombe is med en F16. Du får to mål: En våbenlager eller en øde vej. Jeg tror du ville vælge våbenlageret. Hvorfor? Fordi det giver bedst mening at bruge bomben på at ødelægge deres styrke mest muligt. Men dette bygger jo på et rationale af en masse logiske sammenslutninger om, som siger, at IS har brug for deres våben til at dræbe os og så videre.
Her begynder jeg mig at fælde mig selv: Hvor går grænsen mellem logik, fornuft og rationale? Jeg fortsætter med viden om at jeg måske prøve at forsvare logik men ender med at forsvare rationale/fornuft.
Tilbage til logik som biologisk biprodukt med ovenstående bombebeslutning i mente. Mennesket er uden tvivl et biologisk væsen, som er skarp tilpasset sig de fysiske forudsætninger i verden. Vi lever i en eller anden form for fysisk virkelighed, som vores hjerner dubber over. Er det arrogant at forestille sig, at logikken er en utrolig simpel biologisk tankemåde, som læner sig op ad biologiens registrering af den fysiske virkelighed? Er logikken, på trods af at den er utrolig dårligt formuleret som stort tankesystem, ikke en bevægelse mod vores registrering af denne fysiske virkelighed? 2 appelsiner. Blåt hav. Skubber den derhen og sker dette. Knogle gør ondt på mig. Gør ondt på andre? 2 fisk mætter mere end 1 fisk og så videre.
Så hvis man antager logikken som værende en slags fysisk forståelse af den pre-refleksive livsverden smittet af i sproget. Kan man så overhovedet slippe uden om den? Kunne man tage valget om IS-bombningen uden logik? Og kan arrogancen ved logikken ikke forsvares ved det fælles biologiske element?
Jeg syntes dette åbner noget jeg spekulerer meget på: Forholdet mellem subjektiviteten og den fysiske virkelig, biologien som mediator og sproget som fucker det hele op. Men Oliver jeg elsker virkelig din ting med at fastholde at subjektiviteten er det vigtige for mennesket (etik). Jeg husker dengang du sagde at computere ikke tænker. Det med at være varsom med at pådutte menneskelige ting nedover ting, som ikke kan blandes med det. Som f.eks. etik og logik. Det interessante vil aldrig være logikken. Det er forladt for subjektivitet. Ligesom computeren.
hurulazek 